|
Tokai University Alumni-Klub
Tokai University European Center i Vedbæk fejrer i år 40-års jubilæum og vi har
tænkt os at benytte lejligheden til at puste nyt liv i Tokais alumni-klub.
Derfor vil vi gerne invitere alle som har opholdt sig på Tokai Universitet i
Japan inden for de sidste 40 år, enten som studerende eller som forsker, til en
alumni-klub sammenkomst på Tokai University European Center den 9. september.
Sammenkomsten er tænkt som både en social begivenhed til at samle de mange
alumni, og som en anledning til i fællesskab at drøfte klubbens fremtidige
formål og aktiviteter. Dagens begivenheder vil forløbe på følgende måde:
·
Velkomsttale af
klubbens formand Sam K. Steffensen
·
Inspirationsoplæg af
Merete Pedersen og Ebbe Vincentzen. Merete og Ebbe vil kort fortælle om og vise
billeder fra deres ophold ved Tokai i Japan (henholdsvis 1975-76 og 2009).
Merete arbejder i dag på Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og
Regionale Studier, hvor hun er tilknyttet biblioteket på Afdeling for
Asienstudier, og Ebbe er overbygningsstuderende på Copenhagen Business School.
Hvis
andre deltagere i arrangementet skulle have lyst til at bidrage med egne
billeder eller historier fra tidligere Tokai University ophold, er man meget
velkommen.
·
Diskussion og
planlægning vedrørende klubbens fremtidige aktiviteter.
Dato & tid: Torsdag d. 9. september 2010 kl. 16.30 til 18.00 (forsinket
ankomst er helt i orden)
Sted: Tokai University European Center
Vedbæk Strandvej 476
2950 Vedbæk
Tel.: 45 89 08 09 / E-mail:
tuec@u-tokai.dk
Alle, som deltager i alumni-sammenkomsten, er velkomne til at blive og være med
i Tokai Centrets 40-års jubilæumsreception, der starter kl. 18 samme dag.
Vi håber at se dig den 9. september så vi sammen kan udvikle alumni-klubben til
et aktivt og udbytterigt netværk fremover. Giv venligst besked om deltagelse til
Tokai Centret på ovennævnte e-mail eller telefonnummer.
Med venlig hilsen
Tokai University Alumni-Klub
P.S. Alumni-klubben har oprettet en Facebook gruppe, som alle er inviteret til
at melde sig ind i på linket:
http://www.facebook.com/home.php?#!/group.php?gid=136602323044398
|